Klage 244 - Socialistisk Ungdomsfront - Klage over afgørelse - aktindsigt

Til klager

7. september 2026

Klage 244 - Socialistisk Ungdomsfront - Klage over afgørelse - aktindsigt

Tipsungdomsnævnet har 1. september 2026 behandlet Socialistisk Ungdomsfronts klage over Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse af 24. juni 2026 om aktindsigt.

Tipsungdomsnævnet har besluttet at hjemvise Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse af 24. juni 2026 til fornyet afgørelse.

Sagsfremstilling

Socialistisk Ungdomsfront (klager) har 17. juni 2026 anmodet om aktindsigt hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) i:

• Alle vurderinger af støtteberettigede organisationers lokalafdelinger for driftsårene 2023 og 2024 efter tilskudsbekendtgørelsens § 11.
• Alt materiale vedr. DUFs forståelse af tilskudsbekendtgørelsens § 11 de seneste 3 år, dette vedrører både interne dokumenter og udvekslinger med DUFs revisor.
• Al korrespondance vedr. SUFs lokalgrupper for driftsårene 2023 og 2024 efter tilskudsbekendtgørelsens § 11.
• Alle dokumenter, herunder interne dokumenter, vedr. SUFs lokalgrupper for driftsårene 2023 og 2024 efter tilskudsbekendtgørelsens § 11.
• Alle skrivelser, som DUF de seneste 2 kalenderår mener at have sendt til SUF vedr. tilskudsbekendtgørelsens § 11.

DUF har ved afgørelse af 24. juni 2026 givet delvis afslag på anmodningen.

Klager har 3. juli 2026 klaget over DUF’s afgørelse.

DUF’s afgørelse

Ved afgørelsen af 24. juni 2026 har DUF, efter forvaltningsloven, undtaget følgende dokumenter fra aktindsigt:

• Re SUF og FUN (internt dokument)
• DT sagsfremstilling 2023 (internt dokument)
• REF 2023-10-25- referat og bevillinger (internt dokument)
• DT sagsfremstilling 2024 (internt dokument)

DUF har i den forbindelse anført, at efter forvaltningslovens § 12, omfatter retten til aktindsigt ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående.

De akter, der ikke meddeles aktindsigt i, udgør interne arbejdsdokumenter som nævnt i lovens § 12, stk. 1, og akterne er derfor ikke omfattet af retten til aktindsigt. Akterne er desuden ikke omfattet af forvaltningslovens § 13, hvorefter retten til aktindsigt omfatter visse interne dokumenter, som foreligger i endelig form. Dokumenterne har karakter af interne arbejds- og beslutningsforberedende dokumenter og foreligger ikke i en form, der er omfattet af forvaltningslovens § 13.

DUF har desuden gennemgået de nævnte dokumenter med henblik på at vurdere, om dokumenterne indeholder oplysninger om faktiske forhold eller interne eller eksterne faglige vurderinger, som skal meddeles efter reglerne i forvaltningslovens §§ 14 a og 14 b. DUF har vurderet, at de pågældende dokumenter ikke indeholder sådanne oplysninger i et omfang, der er omfattet af bestemmelserne.

Endvidere har DUF for så vidt angår følgende akter truffet afgørelse efter offentlighedsloven:

• Alt materiale vedrørende DUFs forståelse af tilskudsbekendtgørelsens § 11 de seneste tre år, idet dette vedrører både interne dokumenter og udvekslinger med DUFs revisor. 
• Alle vurderinger af støtteberettigede organisationers lokalafdelinger for driftsårene 2023 og 2024 efter tilskudsbekendtgørelsens § 11.

Ved afgørelsen efter offentlighedsloven i forhold til akter omfattet af punkt 1, har DUF meddelt fuld aktindsigt og udleveret dokumenterne til klager. For så vidt angår afgørelsen i forhold til akter omfattet af punkt 2, har DUF vurderet, at der ikke er grundlag for at imødekomme anmodningen om aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1.

Som begrundelse for denne afgørelse har DUF anført, at anmodningen omfatter et meget omfattende antal sager. De vurderinger, som anmodningen angår, er ikke registreret på en måde, der gør dem søgbare eller identificerbare via sags- eller dokumenttitler. For at identificere de relevante oplysninger vil DUF derfor skulle gennemgå mere end 100 tilskudssager manuelt med henblik på at undersøge, om den enkelte sag indeholder vurderinger af lokalafdelinger efter tilskudsbekendtgørelsens § 11.

Når de relevante dokumenter er identificeret, vil DUF efterfølgende skulle foretage en konkret vurdering af hvert enkelt dokument og de enkelte oplysninger heri med henblik på at vurdere, om der helt eller delvist kan meddeles aktindsigt efter offentlighedslovens regler.

Desuden finder DUF, at oplysningerne vedrører en række forskellige organisationer. DUF vurderer derfor, at der i betydeligt omfang vil skulle gennemføres tredjemandshøringer af de berørte organisationer forud for stillingtagen til, om oplysningerne kan udleveres. Samlet vurderes behandlingen af anmodningen at nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1.

DUF har overvejet, om anmodningen kunne behandles ved en saglig afgrænsning af materialet. DUF har imidlertid vurderet, at anmodningen efter sin ordlyd omfatter vurderinger af lokalafdelinger på tværs af samtlige støtteberettigede organisationer i to driftsår. Ressourceforbruget knytter sig navnlig til identifikationen af de relevante oplysninger i de enkelte sager, og en behandling af anmodningen vil derfor fortsat nødvendiggøre en manuel gennemgang af et meget stort antal sager.

Samlet set vurderer DUF, at behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug som nævnt i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1. Anmodningen kan derfor ikke imødekommes.

Som led i sagsoplysningen ved Tipsungdomsnævnet har DUF besluttet at udlevere et telefonnotat og én suppleret aktliste.

Klagers anbringender

Klage efter forvaltningsloven

Klager har bl.a. bemærket, at det må opfattes som tvivlsomt, at fx en sagsfremstilling fra 2023 fortsat har en form, der kan godtgøre, at dokumentet er undtaget partens ret til indsigt i egen sag. Klager har derfor anmodet om, at alle fire dokumenter vurderes i overensstemmelse med forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, jf. særligt forvaltningslovens § 13.

Hvis dokumenterne vurderes til at ikke at være dækket af forvaltningslovens § 13, vurderes det, at de bør afleveres under henvisning til meroffentlighed, jf. § 10, alternativt bør der foretages ekstrahering, jf. § 14 a.

Klage efter offentlighedsloven

Klager har anført, at klager ikke er blevet kontaktet, inden der blev givet afslag efter offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1. Det følger af ombudsmandspraksis, at dette bør ske, jf. FOB 2014.22: ”Myndigheden bør i første række indlede en dialog med den aktindsigtssøgende med henblik på at få afgrænset og konkretiseret anmodningen, således at et eventuelt ressourceproblem ikke længere foreligger.”

Det er klagers vurdering, at DUF har foretaget en skøn over, hvad en dialog ville medføre – til skade for klager. DUF burde i stedet have rettet henvendelse til klager. Det tilkommer ikke DUF at konkludere, hvilke indskrænkninger af anmodningen klager eventuelt ville have foretaget ved dialog om DUFs ressourceforbrug. En indskrænkning kunne fx have været DUFs vurderinger vedr. lokalafdelingers regnskab. Når DUF ikke har opsøgt denne dialog, har DUF ikke den tilstrækkelige forvaltningsretlige hjemmel til at træffe afgørelse om uforholdsmæssigt ressourceforbrug.

Det er desuden ikke konkret godtgjort, hvilken ressourcemæssig belastning DUFs sagsbehandling ville medføre. DUF har dermed ikke sandsynliggjort, at vurderingen er korrekt. DUFs afgørelse om afslag på aktindsigt af ressourcemæssige hensyn skønnes derfor væsentligt mangelfuld, både i sagsbehandlingen og afgørelsen. Eventuelle mangler i DUFs sagsbehandlingssystem ikke kan lægges klager til last. DUF har pligt til at have et sagsbehandlingssystem, der understøtter DUFs pligter efter offentlighedslovens regler.

Klager har noteret, at DUF anfører, at det eventuelt kunne være nødvendigt at gennemføre en høring af tredjepart. Klager forstår dette således, at DUF forsøger at anvende offentlighedslovens § 30, stk. 1, nr. 2. Klager har gennemgået DUFs vurdering af klagers lokalafdelinger efter tilskudsbekendtgørelsens § 11. Klager skal på denne baggrund betvivle, at der i tilsvarende sager om andre ansøgere kan være tale om oplysninger, hvis hemmeligholdelse har væsentlig økonomisk betydning for den pågældende organisation. Klager vurderer derfor, at høring af tredjepart ikke ville være nødvendig ved simpel anonymisering.

Klager finder det særligt graverende, at DUF ikke har estimeret et tidsforbrug. DUF har dermed ikke overholdt begrundelsespligten i forvaltningslovens § 24. DUF burde have lavet et estimat med delestimater over deres tidsforbrug.

Kravet om meroffentlighed

Klager har bl.a. bemærket, at vurderingen om meroffentlighed alene indeholder generelle betragtninger om DUFs forhold. Der er ikke foretaget en afprøvning af klagers konkrete interesser i materialet. Derfor lider denne vurdering af væsentlige mangler både efter forvaltningslovens § 10 og offentlighedslovens § 14, stk. 1.

For så vidt angår undtagelse af interne dokumenter har klager bemærket, at klager ikke har mulighed for at afprøve DUFs vurdering. For så vidt angår ekstrahering er dette særlig tilfældet, idet afgørelsen ikke indeholder nogle konkrete momenter, idet klager blot er informeret om, at DUF ikke har fundet grundlag for ekstrahering. Tipsungdomsnævnet bør derfor indhente og foretage den fulde vurdering af dokumenterne, jf. FOB 1996.314 og FOB 2003.345.

Klager betvivler, at ikke ét eneste af de interne dokumenter indeholder ”oplysninger om en sags faktiske grundlag, i det omfang oplysningerne er relevante for sagens afgørelse”, jf. forvaltningsloven § 14 a.

Klager har også fremhævet, at ekstraheringspligten ikke blot gælder for aktindsigtsanmodningen efter forvaltningsloven, men tillige for aktindsigtsanmodningen efter offentlighedsloven, jf. offentlighedsloven § 28, der er indholdsmæssigt parallel til forvaltningsloven § 14 a. DUF har ikke angivet at have vurderet ekstraheringspligten efter offentlighedsloven § 28, og det må derfor lægges til grund, at DUF ikke har vurderet ekstrahering for så vidt angår de dokumenter, der alene ville kunne meddeles aktindsigt i efter offentlighedsloven.

DUFs anbringender

DUF fastholder afgørelsen og bemærker bl.a., at aktindsigtsanmodningen angik nærmere afgrænsede dokumenter vedrørende DUFs administration af tilskudsbekendtgørelsens § 11, herunder vurderinger af lokalafdelinger for driftsårene 2023 og 2024, DUFs generelle forståelse af bestemmelsen samt dokumenter om Socialistisk UngdomsFronts lokalgrupper for de pågældende driftsår.

DUFs afgørelse angår alene disse dokumenter og dette sagskompleks.

DUF bemærker, at en del af de forhold, som klager anfører i klagen, vedrører et andet sagsforløb, nemlig den efterfølgende partshøring om Tipsudvalgets påtænkte afslag på driftstilskud for 2025. Disse forhold indgik ikke i den aktindsigtsanmodning, som DUF traf afgørelse om.

Om interne dokumenter

Klager har gjort gældende, at de dokumenter, som DUF har undtaget fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 12, burde være omfattet jf. forvaltningslovens § 13. DUF fastholder vurderingen i afgørelsen om aktindsigt. De undtagne dokumenter består af interne sagsfremstillinger og øvrige interne beslutningsforberedende dokumenter, som er udarbejdet af DUFs tipsadministration til brug for Tipsudvalgets behandling af de konkrete tilskudssager. Dokumenterne er ikke afgivet til udenforstående og udgør derfor interne arbejdsdokumenter, jf. forvaltningslovens § 12.

DUF anfører i den forbindelse, at klager synes at lægge til grund, at dokumenterne er omfattet af forvaltningslovens § 13, da de foreligger i en endelig version, eller da de er udarbejdet i 2023 og 2024. DUF er ikke enig i denne forståelse. Forvaltningslovens § 13 omfatter alene bestemte kategorier af interne dokumenter. Det afgørende er ikke, om et dokument er færdiggjort, eller hvornår det er udarbejdet, men dokumentets indhold og funktion.

De omhandlede sagsfremstillinger og interne notater er udarbejdet som led i tipsadministrationens sekretariatsbetjening af Tipsudvalget og har til formål at samle sagens oplysninger og danne grundlag for administrationens interne analyser, vurderinger og indstillinger forud for Tipsudvalgets behandling af de konkrete tilskudssager. Dokumenterne udgør således interne arbejdsredskaber i beslutningsprocessen.

De er ikke udarbejdet med henblik på at skabe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed om sagens faktiske omstændigheder eller til autoritativt at fastslå indholdet af en truffet beslutning.

Denne forståelse er efter DUFs opfattelse i overensstemmelse med forvaltningslovens § 13, Karnovs kommentarer hertil og Folketingets Ombudsmands praksis. Som det fremgår af Karnovs note til bestemmelsen, må der ved tvivl foretages en vurdering af dokumentets indhold og funktion. Er dokumentet primært udarbejdet i bevismæssigt øjemed, kan det være omfattet af § 13. Er dokumentet derimod alene udarbejdet for at danne grundlag for myndighedens interne overvejelser, falder det uden for bestemmelsen. Desuden fremgår det, at bestemmelsen alene omfatter selvstændige dokumenter, der er endeligt udarbejdet efter afslutningen af myndighedens beslutningsproces for at dokumentere eller autoritativt fastslå indholdet af den trufne afgørelse.

De omhandlede sagsfremstillinger og interne notater opfylder ikke disse kriterier. De er udarbejdet før Tipsudvalgets behandling af sagen, indgår som en del af den interne beslutningsproces og har karakter af interne vurderings- og indstillingsdokumenter. De kan derfor efter DUFs opfattelse ikke anses for omfattet af forvaltningslovens § 13.

DUF har også vurderet, at dokumenterne ikke indeholder oplysninger om faktiske forhold eller interne eller eksterne faglige vurderinger, som er omfattet af ekstraheringspligten efter forvaltningslovens §§ 14 a og 14 b.

DUF finder derfor fortsat, at dokumenterne med rette er undtaget fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 12.

Offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1

Klager har anført, at DUF ikke har godtgjort, at behandlingen af anmodningen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. DUF fastholder sin vurdering og er uenig med klager.

DUF har som led i sagsoplysningen for Tipsungdomsnævnet opgjort det forventede ressourceforbrug således:

På dette grundlag har DUF vurderet, at det samlede tidsforbrug vil overstige ca. 25 timer og dermed vil være uforholdsmæssigt. DUF fastholder derfor afslaget efter offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1.

Om dialog og afgrænsning af anmodningen

DUF finder ikke, at manglende forudgående dialog i sig selv indebærer, at DUF ikke havde hjemmel til at anvende § 9, stk. 2, nr. 1. Justitsministeriets vejledning og FOB 2014-22 angiver, at dialog meget ofte bør være myndighedens første reaktion, men det er ikke opstillet som en ubetinget lovbestemt gyldighedsbetingelse.

DUF har noteret, at klager, som et eksempel på en mulig afgrænsning, har nævnt vurderinger af lokalforeningers regnskaber. En sådan afgrænsning vil imidlertid ikke fjerne behovet for først at fremsøge, åbne og læse afgørelserne i de mere end 100 sager, da vurderinger af lokalforeningers regnskaber ikke er registreret som et særskilt søgbart tema. DUF fastholder derfor, at den foreslåede afgrænsning ikke vil fjerne det uforholdsmæssige ressourceforbrug ved behandlingen af den foreliggende anmodning.

Om meroffentlighed

Klager har anført, at DUFs vurdering efter offentlighedslovens § 14 og forvaltningslovens § 10 ikke er tilstrækkeligt konkret. DUF har foretaget en konkret vurdering af, om der kunne meddeles aktindsigt i videre omfang end det, der følger af lovgivningen.

Ved vurderingen har DUF inddraget hensynet til offentlighed og gennemsigtighed i administrationen af udlodningsmidler samt klagers interesse i materialet. DUF har imidlertid vurderet, at disse hensyn ikke kan begrunde udlevering af yderligere dokumenter.

Den omstændighed, at klager er en politisk organisation, kan efter DUFs opfattelse ikke i sig selv føre til, at de lovbestemte undtagelser til aktindsigt fraviges.

Retsgrundlag

§ 9 i lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020 om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) har følgende ordlyd:

”§ 9 En anmodning om aktindsigt efter §§ 7 og 8 skal

1) indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres, og

2) angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører.

Stk. 2. Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 7 kan, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, afslås, i det omfang

1) behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug eller

2) anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål el.lign”

§ 9 i lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 (forvaltningsloven) har følgende ordlyd:

”§ 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.”

Lovens § 10, stk. 1, har følgende ordlyd:

”§ 10. Det skal i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af §§ 12-15 b. Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i lov om behandling af personoplysninger.”

Lovens §§ 12 og 13, har følgende ordlyd:

”§ 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående.

Stk. 2. Dokumenter omfattet af stk. 1, der afgives til udenforstående, mister deres interne karakter, medmindre afgivelsen sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde.

§ 13. Retten til aktindsigt omfatter uanset bestemmelserne i § 12 interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form, når

1) dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse, 

2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at notere efter lov om offentlighed i forvaltningen, eller

3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder”

Tipsungdomsnævnets afgørelse og begrundelse

Den foreliggende sag vedrører fortolkningen og anvendelse af en række bestemmelser i forvaltningsloven og offentlighedsloven om adgangen til aktindsigt, herunder navnlig i hvilket omfang, der kan meddeles afslag på aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1 og forvaltningslovens §§ 12 og 13.

Tipsungdomsnævnet finder generelt ikke anledning til at tilsidesætte DUFs vurdering af i hvilket omfang de pågældende bestemmelser finder anvendelse i den foreliggende sag, herunder af om en række dokumenter må anses for omfattet af forvaltningslovens §§ 12 og 13.

Tipsungdomsnævnet bemærker dog, at det følger af de generelle bemærkninger til offentlighedsloven, at myndigheden ved anvendelse af ressourceregelen i lovens § 9, stk. 2, nr. 1, først bør indlede en dialog med den aktindsigtssøgende med henblik på at få afgrænset og konkretiseret anmodningen, så et eventuelt ressourceproblem ikke længere foreligger.

Tipsungdomsnævnet finder på den baggrund, at det ville have være mest hensigtsmæssigt, såfremt der var udfoldet særlige bestræbelser på at indlede dialog med klager med henblik på at afsøge om anmodningen om aktindsigt – forud for sagens afgørelse – kunne afgrænses. Fx til kun at vedrøre akter, der alene indeholder endelige afgørelser mv. afsendt til ansøgere i sager vedrørende tilskudsbekendtgørelsen § 11, eller anonymiserede udgaver heraf.

Tipsungdomsnævnet bemærker i den forbindelse, at klager har anført, at en mulig indskrænkning af anmodningens omfang fx kunne have indebåret, at anmodningen alene vedrørte DUFs vurderinger vedr. lokalafdelingers regnskab.

Tipsungdomsnævnet hjemviser derfor DUFs afgørelse af 11. juni 2026 med henblik på, at DUF – efter dialog med klager om en mulig afgrænsning af anmodningens omfang – træffer fornyet afgørelse i sagen.

Tipsungdomsnævnets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Med venlig hilsen

på Tipsungdomsnævnets vegne

Bente Hagelund

Formand