Klage 243 – KFUM og KFUK i Danmark – Klage over DUFs afgørelse om driftstilskud

Til klager

7. september 2026

Klage 243 – KFUM og KFUK i Danmark – Klage over DUFs afgørelse om driftstilskud - sagsnr. 2025-B-0026

Tipsungdomsnævnet har 1. september 2026 behandlet KFUM og KFUK i Danmarks klage over afslag på driftstilskud.

Tipsungdomsnævnet har besluttet at ændre Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse af 9. april 2026 med den virkning, at KFUM og KFUK i Danmark meddeles tilskud uden en justering af ansøgningsgrundlaget fra 53 til 46 lokalforeninger.

Sagsfremstilling

På baggrund af Tipsungdomsnævnets kendelse af 13. marts 2026 har DUF 9. april 2026 truffet fornyet afgørelse i sagen om KFUM og KFUK i Danmarks (klager) ansøgning af 2. juni 2025 om driftstilskud efter §§ 10, 11 og 22 samt om refusion for internationale udgifter efter § 26, i bekendtgørelse nr. 495 af 29. maj 2016 om ydelse af driftstilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer (tilskudsbekendtgørelsen). 

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har ved afgørelse af 9. april 2026 givet delvist afslag på ansøgningen, idet DUF har vurderet, at klagers ansøgning ikke opfylder betingelserne for at modtage driftstilskud, jf. bekendtgørelsens § 11.

Klager har 7. maj 2026 klaget over DUF’s afgørelse.

DUF’s afgørelse

Det fremgår af DUF’s afgørelse, at klager bevilges et samlet driftstilskud inkl. restfordeling på 6.134.320 kr. DUF har desuden bevilget et toårigt driftstilskud, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 22.

DUF har dog truffet afgørelse om, at klagers ansøgningsgrundlag skal justeres fra 53 til 46 lokalforeninger, hvilket medfører et skift i tilskudsinterval ved grænsen på 49. Begrundelsen herfor er, at én ud af de ti stikprøvekontrollerede lokalforeninger ikke har et fuldstændigt årsregnskab efter tilskudsbekendtgørelsens definition jf. § 11, stk. 1, nr. 4, hvilket giver en fejlprocent på 10 %. Dertil har én ud af de 10 stikprøvekontrollede lokalforeninger ikke haft alderssvarende aktiviteter jf. § 11, stk. 1, nr. 5, hvilket giver en fejlprocent på 10 %.

DUF har projiceret dette op på populationen, hvilket svarer til en justering af 11,4 lokalforeninger. DUF har konkret foretaget en justering i ansøgningsgrundlaget på 7 lokalforeninger, da klagers revisor allerede har fratrukket 4 lokalforeninger fra det oprindelige lokalforeningsantal på 57.

DUF har ved behandlingen af sagen taget stilling til, om tilskudsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, finder anvendelse. DUF vurderer, at dette ikke er tilfældet, idet bestemmelsen angår nedsættelse af tilskud, som den ansøgende organisation ellers ville være berettiget til efter reglerne samt de gældende takster og skønsrammer. DUF’s afgørelse vedrører derimod en justering af ansøgningsgrundlaget som følge af, at visse lokalforeninger ikke opfylder betingelserne for at indgå heri. På den baggrund vurderer DUF, at § 7, stk. 2, ikke finder anvendelse.

DUF har desuden taget stilling til, om tilskudsbekendtgørelsens § 39, stk. 2, finder anvendelse. DUF har i den forbindelse bemærket, at bestemmelsen vedrører adgangen til at sanktionere organisationer i tilfælde af væsentlige mangler eller svagheder, herunder i registrering af medlemmer, forvaltningen af tilskud, de administrative forretningsgange eller ved afgivelse af urigtige oplysninger eller omgåelse af reglerne. I sådanne tilfælde kan DUF meddele afslag eller nedsætte tilskuddet. DUF har vurderet, at der i den foreliggende sag ikke foreligger et sådant sanktionsgrundlag, hvorfor bestemmelsen ikke finder anvendelse.

DUFs afgørelse om at justere ansøgningsgrundlaget er således udelukkende truffet med hjemmel i tilskudsbekendtgørelsens § 11, idet to lokalforeninger ikke opfylder bestemmelsens krav, og derfor ikke kan indgå i ansøgningsgrundlaget.

DUF bemærker i afgørelsen, at ændringen af ansøgningsgrundlaget indebærer, at organisationen overgår fra et ansøgningsgrundlag på 53 til 46 lokalforeninger, hvilket medfører et skift i tilskudsinterval ved grænsen på 49. DUF anfører i den forbindelse, at det forhold, at organisationens tilskud herefter reduceres, således er en direkte konsekvens af intervalskiftet, og ikke en nedsættelse af tilskud i medfør af § 7, stk. 2, eller § 39, stk. 2.

Klagers anbringender

Klager har noteret, at DUF har truffet en ny afgørelse, men har konstateret, at indhold og resultat reelt er uændret. Klager har anført, at afgørelsen fortsat er uproportional, og indeholder forvaltningsretlige og materielle mangler. Klager har anført tre hovedanbringender.

Manglende hjemmel og urimelig anvendelse af kriteriet om "godkendt årsregnskab"

DUF har henvist til tilskudsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 4, og anført, at én ud af 10 stikprøvekontrollerede lokalforeninger ikke har et "fuldstændigt årsregnskab", hvorfor denne lokalforening ikke kan medregnes i ansøgningsgrundlaget. Dette udløser en projicering af en fejlprocent på 10 %, svarende til fratræk af 5,7 foreninger, hvor klager går et takstrin ned på baggrund af tilskudsudløsende foreninger. Dette bygger på en uproportional vægtning, der underkender, at klager i øvrigt efterlever § 11 og det udgør en urimelig anvendelse af § 11, stk. 1, nr. 4.

Klager har i den forbindelse bemærket, at bestemmelsen stiller to krav: (a at foreningen har selvstændig økonomi og (b) at der foreligger et godkendt årsregnskab. Begge dele er efterlevet: Foreningen råder selv over midler og har ingen bindinger til over- eller underliggende organer. Der er aflagt og godkendt årsregnskab med oplysninger om økonomi ved årets start og slut, indtægter og udgifter i løbet af året og beholdning/formue. Det er afstemt og godkendt lokalt.

Klager har derfor anført, at grundlæggende set skal ét regnskab ikke tælle med i ansøgningsgrundlaget, da det alene er den tilskudsberettigede forening, der skal leve op til § 11 samlet set. Derudover anfører bestemmelsen ikke at regnskabet skal være "fuldstændigt" i DUFs betydning. DUFs egen vejledning anfører, at regnskabet "som udgangspunkt" skal indeholde resultatopgørelse og balance med aktiver og passiver. Det er en åben formulering, som netop tilsigter fleksibilitet og konkret afvejning.

DUF ophøjer retskilden ved at gøre en vejledende formulering til et absolut og ufravigeligt krav, og tillægger en mindre regnskabsmæssig formalia fejl samme vægt som et manglende regnskab i det hele taget, eller lægger til grund at foreningens medlemmer ikke har selvstændig råderet over formuen, hvilket ikke er tilfældet.

Klager har anført, at der stadig er tale om et egentligt årsregnskab, på trods af fejl i formalia, idet det konkrete regnskab opfylder bestemmelsens krav, det er godkendt af bestyrelse og generalforsamling, det viser foreningens økonomiske aktivitet og status, det stemmer og indeholder alle nødvendige oplysninger. Manglen er udelukkende, at passivposten "egenkapital" ikke er udtrykkeligt anført, selvom beløbene reelt er opgjort.

Klagers revisor har vurderet, at denne mangel i regnskabet ikke er væsentligt, og har ikke fratrukket foreningen. Det er klagers og revisors vurdering, at regnskabet, på trods af formalia fejl, indeholder det substantielle indhold for at dokumentere, at foreningen er selvstændigt drevet og beholdninger/indeståender alene er foreningens ejendom. Revisor har således udstedt en blank revisionserklæring uden forbehold.

Klager finder ikke, at DUF bør kunne tilsidesætte revisors faglige skøn uden en konkret partshøring om den vurdering, og uden en saglig vurdering af det faktiske forhold. Det er i strid med kravene om proportionalitet, saglighed og almindelige krav til udøvelsen af et materielt forvaltningsskøn. Samlet set bør dette forhold ikke have den konsekvens, at hele foreningen og 10% af alle foreninger blive fratrukket tilskud, og klager dermed mister et tilskudstrin og ca. 250.000 kr., hvilket er byrdefuldt for foreningen.

Urimelig projicering trods revisionsfaglig begrundelse

Klager har bemærket, at DUF har tilsidesat revisors faglige revisionstilgang med projicering af alderssvarende aktiviteter og har foretaget et yderligere fratræk, idet revisors tilgang ikke er anerkendt. Revisor har begrundet en stratificeret tilgang og fundet 25% fejl blandt små foreninger og 0% blandt store. DUF afviser metoden og projicerer ensartet på hele populationen.

Klager mener, det er et uforholdsmæssigt indgreb i revisors faglige metode og udtryk for en for vidtgående kontroltilgang. En sådan tilsidesættelse bør kræve tung dokumentation og henvisning til revisionsinstruks for et muligt brud på metodisk tilgang, hvilket ikke foreligger. Revisors arbejde og risikoafdækning har ikke været i strid med revisionsinstruks, revisionsbekendtgørelse, eller tilskudsbekendtgørelsen.

Mangel på konkret partshøring og undersøgelsesprincip

Klager har anført, at DUF ikke har partshørt klager konkret om baggrunden for vurderingen af den pågældende lokalforenings regnskab. DUF har heller ikke anmodet om at få regnskabet tilsendt, selvom der er skabt tvivl om revisors erklæring. Dette svækker sagens oplysning, strider mod forvaltningslovens § 24, og bryder med kravet om god forvaltningsskik.

Klager mener samlet set, at DUF's omgørelse/justering af ansøgningstal, tilsidesættelse af revisors blanke erklæring og den foretagne vurdering er for vidtgående. Det gælder i forhold til de faktiske forhold i foreningens årsregnskab og status med selvstændig økonomi, hvorved DUF har pålagt klager en fejlprocent med vidtrækkende konsekvenser.

Klager finder, at særligt forholdet om foreningens opstilling af regnskabet ikke har været tilstrækkeligt bebyrdende, til at kunne undsige efterlevelsen af § 11, stk. 1, nr. 4. Alene dette forhold, vil betyde, at klager skal et driftstilskud på baggrund af 51 foreninger og ikke 46 foreninger over for de i ansøgningen oprindelige indeholdt 53 tilskudsudløsende foreninger.

DUFs anbringender

DUF har bemærket, at ved behandlingen af den pågældende driftstilskudsansøgning er klagers ansøgningsgrundlag reduceret fra 53 til 46, hvilket er udførligt begrundet i bevillingsbrevet. Klager er grupperet i gruppe b, hvilket indebærer, at organisationens udmåling af driftstilskud beregnes på baggrund af intervallerne i takstbilaget, jf. § 7, stk. 1.

Den foretagne justering af ansøgningsgrundlaget har medført, at organisationen er rykket ét intervaltrin ned i forhold til det oprindeligt indsendte ansøgningsgrundlag. Justeringen er foretaget som følge af fundne fejl i de indberettede oplysninger, idet nogle af de registrerede lokalforeninger ikke har været tilskudsberettiget. Ændringen i intervaltrin følger direkte af justeringen.

Da tilskudsberegningen sker på baggrund af de fastsatte intervaller i takstbilaget, er selve tilskudsudmålingen ikke underlagt et skøn. Afgørelsen beror således på en vurdering inden for rammerne af gældende tilskudsregler og på baggrund af de oplysninger, som organisationen selv har fremlagt.

DUF har bemærket, at klager har anført, at den justering DUF har foretaget i forbindelse med projiceringen af de fundne fejl i organisationens egens revisors stikprøvekontrol, er uproportional og urimelig. DUF fastholder, at fejl i en stikprøvekontrol skal projiceres på hele populationen. DUF henviser til begrundelsen for projiceringen i bevillingsbrevet, som er grundigt beskrevet i afsnit ”Vedrørende stikprøvekontrol og projicering”.

I forhold til klager bemærkning om ikke at være blevet hørt i sagen, har DUF anført, at i den foreliggende sag er afgørelsen om driftstilskud til klager truffet på baggrund af det af organisationen indsendte ansøgningsmateriale, herunder budgetter, regnskabsoplysninger og øvrige bilag, samt oplysninger indhentet hos klagers revisor. Disse oplysninger relaterer sig direkte til ansøgningen og er tilvejebragt af organisationen selv som led i ansøgnings- og sagsbehandlingsprocessen. Organisationen må derfor anses for at have været bekendt med samtlige oplysninger, der indgår i sagens faktiske grundlag.

Afgørelsen er således ikke baseret på nye eller eksterne oplysninger, som klager ikke har haft kendskab til. Den grundlæggende betingelse for partshøring efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, er derfor ikke opfyldt. På denne baggrund har DUF vurderet, at der ikke forelå en pligt til at gennemføre partshøring forud for afgørelsen.

DUF har fastholdt, at en lokalforening kun kan medtælles som tilskudsberettiget, hvis denne opfylder samtlige krav i § 11. Opfyldes én af bestemmelserne i § 11 ikke, kan lokalforeningen ikke medtælles i ansøgningsgrundlag. Justeringen i klagers ansøgningsgrundlag om driftstilskud er derfor rimeligt og nødvendig, idet der har været medtalt lokalforeninger i ansøgningsgrundlaget, som ikke har været tilskudsberettiget.

DUF bemærker, at i henhold til tilskudsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 4, skal tilskudsberettigede lokalforeninger have en selvstændig økonomi og et godkendt årsregnskab. Det er DUFs vurdering, at for, at en lokalforening opfylder § 11, stk. 1, nr. 4, skal årsregnskabet indeholde de mest basale krav til et årsregnskab. Det betyder, at regnskabet skal være opstillet, så det består af en resultatopgørelse og en balance indeholdende aktiver og passiver, herunder egenkapital).

I henhold til tidligere afgørelser og vurderinger af lokalforeningers årsregnskab, er der præcedens i DUFs sagsbehandling for, at et årsregnskab skal indeholde resultatopgørelse og en balance indeholdende aktiver og passiver, herunder egenkapital, såfremt lokalforeningen skal kunne medregnes som tilskudsberettiget, jf. § 11, stk. 1, nr. 4.

Af revisionsprotokollatet, der indgår i klagers ansøgning om driftstilskud fremgår det på side 470 ved ad. 4., at én ud af de 10 stikprøvekontrollede lokalforeninger ikke har ”et fuldstændigt regnskab efter tilskudsgivers definition”, idet der kun indgår en resultatopgørelse i årsregnskabet. Revisor angiver følgende:

”Ad. 4: Kontrollen er gennemført ved stikprøvevis at gennemgå udvalgte lokalforeningers årsregnskaber. Vi har i denne forbindelse konstateret, at et af de kontrollerede årsregnskaber ikke indeholder balance med aktiver og passiver, men alene en resultatopgørelse. Det er vores vurdering, at der ikke er tale om et fuldstændigt regnskab efter tilskudsgivers definition. Henset til væsentlighed har forholdet dog ikke betydning på konklusionen i vores erklæring, men vi anbefaler ledelsen, at der fremadrettet er fokus på overholdelse af krav omkring et fuldstændigt årsregnskab for lokalforeningerne.”

Revisor har oplyst i protokollatet, at dette ikke vurderes væsentligt, hvorfor revisor ikke har foretaget en projiceret justering af fejlen i ansøgningsgrundlaget af antal tilskudsberettiget lokalforeninger i organisationen. Revisor har bekræftet dette via besked til DUF af 19. september 2025.

I henhold til tilskudsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 5 skal tilskudsberettigede lokalforeninger have haft regelmæssige, lokalt iværksatte, alderssvarende aktiviteter for, af eller med lokalforeningens medlemmer i overensstemmelse med landsorganisationens formål og vedtægter.

Af revisionsprotokollatet, der indgår i klagers ansøgning om driftstilskud fremgår det på side 470 ved ad. 5., at én ud af de 10 stikprøvekontrollede lokalforeninger ikke har haft alderssvarende aktiviteter for, af eller med lokalforeningens medlemmer i overensstemmelse med landsorganisationens formål og vedtægter, idet lokalforeningen ikke har afholdt alderssvarende aktiviteter for medlemmer under 30 år. Revisor mener, at dette forhold kun gør sig gældende for lokalforeninger med mindre end 26 medlemmer, hvorfor revisor kun har lavet en projiceret justering af fejlen på en mindre andel af population af lokalforeningerne i organisationen. 

Det er DUFs vurdering, at fejl i stikprøverevisionen af medlems- og lokalforeningstal, ikke blot kan projiceres på en mindre andel af populationen, som revisor har gjort ved mangel på alderssvarende aktiviteter. Det er DUFs generelle praksis, at en fejl i en stikprøvekontrol skal projiceres på hele populationen og ikke et mindre udsnit.

DUF har herfor justeret organisations ansøgningsgrundlag i form af projicering af de fundne fejl i stikprøven. DUF har henvist til ”Vedrørende stikprøvekontrol og projicering” i bevillingsbrevet.

DUF har også fremhævet, at organisationens revisor ikke træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne i tilskudsbekendtgørelsen er opfyldt. Revisors opgave er at kontrollere og beskrive de faktiske forhold samt afgive en revisionsmæssig vurdering. Det er derimod DUF, der som afgørelsesmyndighed foretager den retlige vurdering af, om de konstaterede forhold indebærer, at kriterierne i tilskudsbekendtgørelsen er opfyldt. Revisors vurdering af forholdets revisionsmæssige væsentlighed er ikke afgørende for DUFs vurdering.

DUF har i sin sagsbehandling overvejet, om den konstaterede mangel kunne føre til et andet resultat. DUF finder ikke, at dette er tilfældet. Når en lokalforening ikke opfylder de materielle betingelser i § 11, kan lokalforeningen ikke indgå i ansøgningsgrundlaget. Den efterfølgende korrektion af ansøgningsgrundlaget følger direkte af tilskudsbekendtgørelsens beregningsmodel og udgør ikke en selvstændig sanktion eller et frit skøn over reaktionens størrelse. DUF har således ikke fundet grundlag for at fravige den faste administrative praksis ved opgørelsen af ansøgningsgrundlaget.

Retsgrundlag

Tilskudsbekendtgørelsens § 7, der har titlen ”Tilskudsudmåling”, har følgende ordlyd:

”§ 7. Alle tilskudsberettigede landsorganisationer i gruppe a, gruppe b og gruppe e, jf. §§ 17, 18 og 21, med individuelle medlemmer og selvstændige lokalforeninger, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, tildeles et tilskud i henhold til de gældende takster og samlede tilskudslofter, jf. § 36.

Stk. 2. DUF kan nedsætte en organisations tilskud med maksimalt en tredjedel i forhold til det tilskud, organisationen kunne være berettiget til efter disse regler og de gældende takster og skønsrammer. Som baggrund for en beslutning om nedsættelse af tilskuddet kan indgå en vurdering af omfanget af aktiviteter på landsplan, egenfinansiering, administrative forhold, herunder procedurer for registreringen af medlemmer, lokalforeninger og de øvrige tilskudsudløsende faktorer, forvaltning af tilskuddene samt budget- og formueforhold.”

Tilskudsbekendtgørelsens § 11, der har titlen ”Lokalforeningsdefinitionen, jf. § 6, stk. 1, nr. 1” har følgende ordlyd:

”§ 11. Som tilskudsudløsende lokalforeninger defineres foreninger, der opfylder følgende kriterier:

1) Består af mindst ti tilskudsudløsende medlemmer, jf. § 10.

2) Er godkendt af den landsorganisation, hvorunder lokalforeningen hører, og har eksisteret som lokalforening med fulde medlemsrettigheder i landsorganisationen i hele det forud for ansøgningsåret afsluttede regnskabsår (minimum 12 måneder).

3) Har en demokratisk foreningsmæssig opbygning og praksis, jf. de generelle kriterier § 2, stk. 1, nr. 6, som reelt og kontinuerligt sikrer medlemmernes demokratiske indflydelse på lokalforeningens arbejde.

4) Har en selvstændig økonomi og et godkendt årsregnskab.

5) Har haft regelmæssige, lokalt iværksatte, alderssvarende aktiviteter for, af eller med lokalforeningens medlemmer i overensstemmelse med landsorganisationens formål og vedtægter.

6) Er hjemmehørende et sted i Danmark, herunder ikke Grønland eller Færøerne.

Stk. 2. Ingen lokalforening kan indgå i tilskudsgrundlaget i mere end én tilskudsberettiget landsorganisation.”

Bekendtgørelsens § 39, der indgår i kapitel 7, der har titlen ”DUFs sagsbehandling og kontrol”, har følgende ordlyd:

”§ 39. Driftstilskud udbetales på den betingelse, at de oplysninger, som er afgivet i ansøgningerne, er korrekte og dokumentérbare. Såfremt DUF finder, at registreringen af medlemmer, lokalforeninger og de øvrige tilskudsudløsende faktorer mv. ikke foregår fuldt betryggende, kan driftstilskud ikke tildeles organisationen.

Stk. 2. Skønner DUF, at der er væsentlige mangler eller svagheder ved medlemsregistreringen, forvaltningen af tilskuddene, de administrative forretningsgange i den pågældende organisation, eller at der er afgivet urigtige oplysninger eller foretaget handlinger med henblik på omgåelse af reglerne, kan DUF give fuldstændigt afslag eller nedsætte organisationens tilskud, jf. § 7, stk. 2. DUF kan tillige stille krav til ændringer i organisationens medlemsregistrering, forvaltning af tilskuddene eller de administrative forretningsgange som vilkår for fortsat at yde tilskud.

Stk. 3. DUF kan kræve allerede udbetalt tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

Stk. 4. DUF kan tilbageholde tilskud eller give fuldstændigt afslag til organisationer, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller såfremt der i øvrigt er fare for, at en organisations virksomhed må indstilles.”

Tipsungdomsnævnets afgørelse og begrundelse

Tipsungdomsnævnet lægger, på baggrund af indholdet af den påklagede afgørelse og det af DUF oplyste, til grund, at afgørelsen af 9. april 2026 om at justere klagers ansøgningsgrundlag, udelukkende er truffet med hjemmel i tilskudsbekendtgørelsens § 11.

DUF har i forbindelse ved behandlingen af sagen taget stilling til, om tilskudsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, finder anvendelse. DUF vurderer, at dette ikke er tilfældet, idet bestemmelsen angår nedsættelse af tilskud, som organisationen ellers er berettiget til efter reglerne samt de gældende takster og skønsrammer. DUF’s afgørelse vedrører derimod en justering af ansøgningsgrundlaget som følge af, at visse lokalforeninger ikke opfylder betingelserne for at indgå heri. På den baggrund vurderer DUF, at § 7, stk. 2, ikke finder anvendelse.

DUF har desuden taget stilling til, om tilskudsbekendtgørelsens § 39, stk. 2, finder anvendelse. DUF har i den forbindelse bemærket, at bestemmelsen vedrører adgangen til at sanktionere organisationer i tilfælde af væsentlige mangler eller svagheder, herunder i medlemsregistreringen, forvaltningen af tilskud, de administrative forretningsgange eller ved afgivelse af urigtige oplysninger eller omgåelse af reglerne. I sådanne tilfælde kan DUF meddele afslag eller nedsætte tilskuddet. DUF vurderer, at der i den foreliggende sag ikke foreligger et sådant sanktionsgrundlag, hvorfor bestemmelsen ikke finder anvendelse.

Tipsungdomsnævnet lægger på denne baggrund til grund, at DUF har fundet, at der kan træffes afgørelse om at justere klagers ansøgningsgrundlag med hjemmel i bekendtgørelsens § 11, men ikke har fundet, at bestemmelserne i § 7, stk. 2, eller § 39, stk. 2, om nedsættelse af tilskud fandt anvendelse i sagen.

Tipsungdomsnævnet bemærker i den forbindelse, at tilskudsbekendtgørelsens § 11, er en definitionsbestemmelse, der fastsætter lokalforeningsdefinitionen, jf. § 6, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen hjemler ikke adgang for DUF til at træffe afgørelser over for foreninger, der ansøger om tilskud, herunder til at foretage justeringer i ansøgningsgrundlaget med den afledte virkning, at klagers tilskud reduceres.

Derimod regulerer bekendtgørelsens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 6, nr. 1, DUFs adgang til at nedsætte tilskuddet for en organisation omfattet af § 6, nr. 1, herunder i hvilken grad, og under hvilke omstændigheder, nedsættelse kan finde sted.

Bestemmelsen i § 7, stk. 2, fastsætter i den forbindelse udtømmende hvilke forhold, der kan indgå i en vurdering om nedsættelse af tilskuddet. Det angives bl.a., at der kan indgå en vurdering af foreningens ”forvaltning af tilskuddene samt budget- og formueforhold.” DUF har herefter adgang til mere generelt at tillægge foreningens forvaltning af tilskuddene samt budget- og formueforhold vægt ved en afgørelse om nedsættelse af tilskud, men ses ikke at have hjemmel i § 7, stk. 2, til at efterprøve, eller korrigere for specifikke forhold knyttet til definitionen fastsat i § 11.

Tilskudsbekendtgørelsens § 39, stk. 2, regulerer DUFs adgang til at træffe en skønsmæssig afgørelse om at meddele afslag eller nedsættelse af tilskud, jf. § 7, stk. 2, hvis der foreligger væsentlige mangler eller svagheder ved medlemsregistreringen, forvaltningen af tilskuddene, de administrative forretningsgange i den pågældende organisation, eller der er afgivet urigtige oplysninger eller foretaget handlinger med henblik på omgåelse af reglerne. DUF kan efter § 39, stk. 2, desuden stille krav til ændringer i organisationens medlemsregistrering, forvaltning af tilskuddene eller de administrative forretningsgange som vilkår for fortsat at yde tilskud.

På denne baggrund finder Tipsungdomsnævnet, at DUFs afgørelse må anses for at lide af en væsentlig mangel i form af manglende hjemmel. Det af DUF anførte om, at klageres tilskud alene reduceres som en konsekvens af det intervalskifte, som DUF har truffet afgørelse om, og dermed ikke udgør en nedsættelse af tilskud i medfør af § 7, stk. 2, eller § 39, stk. 2, kan ikke føre til et andet resultat.

Da DUF ved afgørelsen af 9. april 2026 endvidere har fundet, at hverken tilskudsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, eller § 39, stk. 2, finder anvendelse i den foreliggende sag, finder Tipsungdomsnævnet, at der ikke er anledning til at hjemvise sagen til fornyet afgørelse.

Tipsungdomsnævnet ændrer hermed DUFs afgørelse af 9. april 2026 med den virkning, at klager meddeles tilskud uden en justering af ansøgningsgrundlaget fra 53 til 46 lokalforeninger.

Tipsungdomsnævnets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Med venlig hilsen

på Tipsungdomsnævnets vegne

Bente Hagelund

Formand