Forside

Klage 239 – Europæisk Ungdom Danmark – Klage over DUFs afgørelse om international refusion

Til klager

 

13. marts 2026

 

Klage 239 – Europæisk Ungdom Danmark – Klage over DUFs afgørelse om international refusion

Tipsungdomsnævnet har 6. marts 2026 behandlet Europæisk Ungdom Danmarks klage over afslag på ansøgning om international refusion.

Tipsungdomsnævnet har besluttet at stadfæste Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse af 4. november 2025.

Sagsfremstilling

Europæisk Ungdom Danmark (EUD) har ved ansøgning af 2. juni 2025 ansøgt om international refusion.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har ved afgørelse af 4. november 2025 bevilget klager international refusion af 16.374 kr. og meddelt afslag på international refusion af 113.865 kr. 

EUD har 3. december 2025 klaget over DUF’s afgørelse.

Klagers anbringender

Klagen omhandler DUF’s afgørelse om at fradrage i alt 113.865 kr. i EUD’s internationale refusion for studieturene til Dublin, Bruxelles og Bulgarien. EUD mener, at afgørelsen bygger på en fejlagtig fortolkning af DUF’s tilskudsregler vedrørende international refusion i tilskudsbekendtgørelsens § 26, stk. 1, og at begrundelsen ikke opfylder kravene i forvaltningslovens § 24, stk. 1-2.

EUD har anmodet DUF om aktindsigt i den indstilling, som DUF’s administration har udarbejdet til Tipsudvalget i denne sag, men har fået afslag og kender derfor ikke indstillingens konkrete indhold.

Klagepunkt 1: Forkert administrativ tolkning af kulturmøder efter § 26, stk. 1

EUD anfører, at efter § 26, stk. 1, kan der ydes refusion til internationale aktiviteter, hvor mødet mellem mennesker af forskellige nationaliteter er gennemgående og dominerende, og som ligger klart inden for organisationens formål. I de kommenterede tilskudsregler understreges det, at almindelige ferieture og rent sociale aktiviteter uden fagligt formål ikke kan støttes, hvorimod studieture med tydelige kulturmøder kan dokumenteres i program og materiale. I § 26 i de kommenterede tilskudsregler defineres kulturmøder: “Ved et kulturmøde forstås et fysisk møde imellem forskellige nationaliteter.”

For alle tre ture har EUD, jf. sagens bilag, efter opfordring fra DUF, fremsendt både programmer, faglige beskrivelser og billeddokumentation, hvor det fremgår, at deltagerne i hovedparten af programdagene er i direkte kontakt med personer med andre nationaliteter, og at dette netop er formålet med turene, som det kræves af DUF’s kommenterede tilskudsregler.

Eksempler:

Bulgarien – kulturmøder med andre nationaliteter: 

  • Besøget på Center for the Study of Democracy gav direkte indblik i bulgarsk civilsamfund og demokratisk udvikling, formidlet af lokale fagfolk, hvilket skabte et tydeligt kulturmøde mellem danske studerende og bulgarske eksperter. 
  • Turen til den danske ambassade i Sofia førte til dialog med både dansk og bulgarsk personale om diplomati, hverdagsliv i Bulgarien og landets historiske og politiske udvikling, hvilket koblede dansk og bulgarsk politisk kultur. 
  • Besøget i The Red Flat og på det arkæologiske museum med lokale formidlere og guide gav indblik i henholdsvis hverdag under kommunismen og Bulgariens lange historie og bandt nutidige kulturmøder sammen med landets historiske erfaringer. 
  • Møderne i EU’s Liaison Office i Sofia og oplægget om Bulgariens politiske situation samt forholdet til EU skabte et fagligt kulturmøde mellem unge europæere og bulgarske EU-aktører. 
  • Aftenmødet med den bulgarske JEF-aktivist [*] samt turen med [*] i Plovdivs historiske bydel gav uformelle og personlige kulturmøder med unge, politisk engagerede bulgarere. 
  • Rundvisningerne ved Rila-klostret og Boyana-kirken med lokale guider gav møder med Bulgariens religiøse og kulturelle traditioner på to UNESCO-steder og satte landets historie ind i et globalt perspektiv. 
  • Deltagergruppen bestod af unge fra flere europæiske lande (bl.a. Danmark, Spanien, Letland og Tyskland), hvilket skabte løbende interkulturelle møder i selve gruppens samarbejde og sociale liv.

 Dublin – kulturmøder med andre nationaliteter: 

  • Besøget hos Eurofound, et EU-agentur med ansatte fra hele Europa, gav indblik i en udpræget international arbejdsplads og konkrete møder med medarbejdere med forskellig national og kulturel baggrund. 
  • Deltagergruppen var internationalt sammensat (bl.a. Norge, Spanien, Tyskland og Danmark), hvilket gjorde alle faglige aktiviteter til interne kulturmøder på tværs af sprog og baggrunde. 
  • National Ploughing Festival samlede landmænd, virksomheder og forskere fra flere lande, og dagen blev brugt på samtaler om landbrug og ny teknologi med mennesker fra forskellige nationale og faglige kontekster. 
  • Besøget på den danske ambassade i Dublin gav møder med diplomater, der arbejder i et internationalt miljø, hvor samtaler om udenrigspolitik og Danmarks rolle i verden understregede det globale perspektiv. 
  • På Institute of International and European Affairs mødte deltagerne analytikere og eksperter, som arbejder med europæiske og globale problemstillinger, hvilket gav direkte adgang til internationale perspektiver på EU og verdenspolitik. 
  • Byaktiviteter som fotojagt, tur til Howth og Guinness Storehouse gjorde Dublin til ramme om møder med både lokale irere og turister fra hele verden, hvilket understøttede billedet af byen som et internationalt knudepunkt. 

Bruxelles – kulturmøder med andre nationaliteter: 

  • Den internationale deltagergruppe (Danmark, Ukraine, Tyskland, Tjekkiet, Ungarn) og arrangører fra flere lande betød, at hele forløbet i sig selv var organiseret som et multikulturelt læringsmiljø. 
  • Introduktionen til Europa-Parlamentets multikulturelle arbejdsmiljø og den guidede rundvisning viste, hvordan ansatte fra alle EU-lande arbejder sammen til daglig, og gav direkte kontakt til medarbejdere fra flere nationaliteter. 
  • Cultural Heritage Picture Contest krævede samarbejde i blandede internationale grupper og kontakt til lokale belgiske borgere, hvilket skabte konkrete, uformelle kulturmøder i byens rum. 
  • Besøg i Parlamentarium og House of European History gav deltagerne møder med flersprogede udstillinger og fortællinger om Europas mangfoldige historie og opfordrede til interaktion med andre besøgsgrupper fra hele kontinentet. 
  • Møderne med MEP’erne [*], [*] og [*] gav indsigt i politiske kulturer fra flere lande og viste, hvordan tværnationale perspektiver præger EU’s beslutningsprocesser.  
  • Deltagelse i plenarsamlingen illustrerede EU’s sproglige og kulturelle mangfoldighed, da debatter foregik på alle officielle EU-sprog og blev muliggjort af et omfattende tolkningssystem. 
  • Turen til Gent med belgisk guide, fælles frokost med lokale medarbejdere og aftenen på Place de Luxembourg skabte rum for både formelle og uformelle møder med belgiske borgere og unge fagfolk fra hele Europa. 
  • Besøget på NATO-hovedkvarteret og møder med eksperter fra bl.a. Storbritannien og Slovenien viste betydningen af multinationale dialoger for sikkerhedspolitik og samarbejdet mellem NATO og EU. 
  • Oplægget på Danmarks EU-repræsentation og workshoppen i Europa-Kommissionens Joint Research Centre synliggjorde, hvordan karrierer og forskning i EU-institutioner bygger på tværnationale arbejdsmiljøer og samarbejde mellem eksperter fra flere medlemslande. 

Det er EUD’s opfattelse, at de tre førnævnte ture lever op til § 26, stk. 1, 

  • da der er dokumenteret fysiske møder med personer af andre nationaliteter på majoriteten af alle programdage, og disse møder har et klart fagligt sigte i henhold til vores formålsparagraf, og 
  • da formålet med turene er politisk og fagligt og ikke det modsatte, som DUF eksplicit definerer i de kommenterede tilskudsregler som “ferie eller rent socialt samvær”, og indholdet hænger tæt sammen med vores formålsparagraf som dansk, europæisk oplysningsbaseret og demokratisk ungdomsorganisation.

EUD anfører, at der i beslutningsreferatet fra Tipsudvalgets møde 29. oktober 2025 ikke er beskrevet nogen konkret skønsudøvelse fra udvalgets side. EUD er derfor betænkelige ved, om DUF’s administration i dette tilfælde har lagt en politisk fortolkning af de kommenterede tilskudskriterier til grund for sin indstilling til Tipsudvalget, hvilket har ført til en materielt forkert afgørelse i sagen.

EUD vurderer, at internationale aktiviteter, der ikke er substantielt anderledes fra dem, som EUD har søgt refusion for, er blevet godkendt i andre DUF-organisationers driftstilskuds-ansøgninger efter § 26, stk. 1, uden at kunne eller måtte føre bevis for dette.

Hvis møder med andre nationaliteter i de Europæiske Institutioner eller et besøg på en af EU’s vigtigste tænketanke i Dublin ikke længere skønnes at være internationale møder af DUF’s Tipsudvalg og/eller administration, vil EUD fremover med denne præcedens reelt være udelukket fra at kunne udføre internationalt oplysningsarbejde med kulturmøder for EUD’s medlemmer i forhold til EUD’s formålsparagraf. EUD mener derfor, at DUF’s tolkning af tilskudsreglerne over for EUD som organisation må stride mod den oprindelige intention.

Klagepunkt 2: Mangelfuld begrundelse jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1-2

DUF’s afgørelse om international refusion anfører alene, at der sker fradrag, fordi aktiviteterne ikke lever op til kravet om kulturmøde i § 26, stk. 1, uden at definere nærmere, hvilke konkrete programpunkter eller forhold, der taler imod støtte. Trods EUD’s anmodning om aktindsigt har foreningen ikke fået indblik i den indstilling, som DUF’s administration har sendt til Tipsudvalget, og hverken afgørelsen eller referatet angiver, hvilke dele af turene (Dublin, Bruxelles, Bulgarien), der konkret anses for ikke at indeholde kulturmøder og derfor af DUF’s administration må være blevet vurderet til at være ferieture eller “rent sociale aktiviteter”.

Efter forvaltningslovens § 24, stk. 1-2, som DUF’s tipsadministration er underlagt, skal en skriftlig afgørelse, der går en part imod, ikke alene henvise til reglerne, men også kort redegøre for de faktiske oplysninger, som har haft væsentlig betydning, og når afgørelsen bygger på skøn, angive de hovedhensyn, der har været afgørende.

Når begrundelsen kun lyder, at der sker “fratræk af 113.865 kr. fra de internationale udgifter, da aktiviteterne ikke udgør et kulturmøde, hvor mødet mellem mennesker af forskellige nationaliteter er gennemgående og dominerende, jf. § 26, stk. 1”, uden at definere nærmere, hvilke programpunkter eller typer aktiviteter, der ikke anses for kulturmøder, har EUD reelt ingen mulighed for at forstå eller efterprøve skønnet.

Dette gælder særligt, når tre forskellige studieture under ét afvises, selv om der foreligger omfattende dokumentation for konkrete kulturmøder med forskellige nationaliteter på hovedparten af aktivitetsdagene.

På baggrund af de to førnævnte klagepunkter anmoder EUD derfor om, at Tipsungdomsnævnet ændrer DUF’s afgørelse i sag 2025-A-0008 og anerkender, at de internationale udgifter til studieturene til Dublin, Bruxelles og Bulgarien opfylder betingelserne for international refusion efter § 26, stk. 1, i DUF’s tilskudsregler.

DUF’s anbringender

DUF har oplyst, at ved behandlingen af den pågældende driftstilskudsansøgning er der fratrukket 113.865 kr. fra organisationens ansøgning om international refusion. Dette fratræk er begrundet som følger i bevillingsbrevet:

”Derudover er I bevilliget 16.374 kr. svarende til 75 % af de oplyste og godkendte internationale udgifter, jf. herved § 26 i tilskudsbekendtgørelsen.  Der er fratrukket 113.865 kr. fra de internationale udgifter, da det er DUFs vurdering, at aktiviteterne ”Studietur til Bruxelles”, ”Studietur til Bulgarien” og ”Studietur til Dublin” ikke udgør et kulturmøde, hvor mødet mellem mennesker af forskellige nationaliteter er gennemgående og dominerende, jf. § 26, stk. 1.”

DUF bemærker i den forbindelse, at organisationer, der søger om international refusion, jf. § 26, sammen med deres ansøgning om driftstilskud indsender en oversigt over deres internationale aktiviteter, hvor de beskriver indhold, formål, deltagerantal m.m. Hvis beskrivelsen er mangelfuld, eller hvis DUF har behov for yderligere oplysninger, kontakter sekretariatet organisationen for at få uddybet eller dokumenteret det indsendte materiale, som det også sker i andre dele af ansøgningen om driftstilskud.

I den konkrete sag har DUFs sekretariat efterspurgt yderligere dokumentation for tre af Europæisk Ungdoms internationale aktiviteter, fordi disse fremstod uklare i den indsendte aktivitetsoversigt. Det kan ikke udelukkes, at der i tidligere år også ville være foretaget fratræk for tilsvarende aktiviteter, som EUD oplyser at have fået refusion for, hvis sekretariatet havde efterspurgt yderligere dokumentation og denne var blevet forelagt for Tipsudvalget.

DUF har anført, at sekretariatets rolle består i at forberede og fremlægge sager for Tipsudvalget, som herefter træffer afgørelse på et oplyst grundlag. I den konkrete sag blev Tipsudvalget derfor forelagt den af EUD fremsendte dokumentation for de tre pågældende aktiviteter. Tipsudvalget har altså ikke alene truffet afgørelse på baggrund af en skriftlig sagsfremstilling udarbejdet af sekretariatet.

Afgørelsen fra Tipsudvalget beror på en helhedsvurdering af den modtagne dokumentation. Det var Tipsudvalgets vurdering, at kulturmødet ikke kunne anses for at være gennemgående og dominerende i aktiviteterne, jf. tilskudsbekendtgørelsen § 26, stk. 1. Tipsudvalget har altså ikke vurderet, at der slet ikke fandt et kulturmøde sted, men derimod at dette ikke var gennemgående og dominerende, jf. § 26, stk. 1.

Tipsudvalget vurderer ikke tilstedeværelsen af f.eks. en lokal guide eller en medarbejder, der viser rundt på en arbejdsplads, som tilstrækkeligt grundlag for at anse en aktivitet som et egentligt kulturmøde. En guidet tur eller en kortvarig formidling fra en lokal aktør kan indgå som et element i et kulturmøde, men kan ikke i sig selv udgøre det gennemgående og bærende

element, der kræves for at aktiviteten kan godkendes efter tilskudsbekendtgørelsen. Det samme gælder tilfældige møder med lokale indbyggere og turister på gaden eller andre steder undervejs. Sådanne møder kan indgå som delelementer, men kan ikke i sig selv danne grundlag for at anse aktiviteten for at opfylde kriterierne i bekendtgørelsen.

Det samme gør sig gældende for møder med danske aktører i udlandet. DUF vurderer således ikke, at møder med danske medarbejdere ved danske ambassader eller med danske politikere, der arbejder eller opholder sig i et andet land, kan anses som kulturmøder i tilskudsbekendtgørelsens forstand. Selvom sådanne møder kan bidrage med relevant viden og perspektiver om landet, udgør de ikke et kulturmøde mellem mennesker af forskellige nationaliteter, jf. § 26, stk. 1, og kan derfor alene indgå som et eventuelt supplement.

Endvidere er det DUFs vurdering, at organisationer, der har medlemmer af flere forskellige nationaliteter, ikke kan anse aktiviteter mellem egne medlemmer som et kulturmøde i henhold til tilskudsbekendtgørelsen. Hvis dette var tilfældet, ville alle organisationens interne aktiviteter teoretisk set kunne tælle som internationale aktiviteter, uanset om deltagerne mødtes med andre end organisationens egne medlemmer. At deltagergruppen bestod af organisationens egne medlemmer, som er af forskellige nationaliteter, kan derfor ikke kvalificere sig til et kulturmøde, der er gennemgående og dominerende, jf. § 26, stk. 1.

DUF har i forbindelse med EUD’s anmodning om aktindsigt ikke udleveret sagsfremstillingen, idet der er tale om et internt sagsdokument, jf. forvaltningsloven § 12. DUF har behandlet ansøgningen på baggrund af det indsendte materiale og den tilhørende dialog.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 495 af 29. maj 2016 om ydelse af tilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer samt retningslinjer for initiativstøtte (tilskudsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsens § 3 har følgende indhold:

§ 3. Det er en forudsætning for ydelse af støtte, at der er foretaget en fuldt betryggende registrering af de tilskudsudløsende faktorer såsom f.eks. medlemmer, lokalforeninger, internationale udgifter mv., samt at organisationens procedurer understøtter en sådan betryggende registrering.

Bekendtgørelsens § 26, stk. 1, har følgende indhold:

§ 26. Landsorganisationer, der modtager driftstilskud i henhold til kapitel 2, kan søge et tilskud på 75 pct. af nettoudgifterne til landsorganisationens internationale aktiviteter, jf. stk. 2-6. Ved internationale aktiviteter forstås arrangementer, hvor kulturmødet mellem mennesker af forskellige nationaliteter er gennemgående og dominerende. Kun internationale aktiviteter, som ligger tydeligt inden for landsorganisationens formål, kan støttes. Tilskuddet til den internationale virksomhed kan højst udgøre 25 pct. af det samlede driftstilskud. Det er en forudsætning, at aktiviteten sker i regi af landsorganisationen, eller at deltagelsen i aktiviteten sker på vegne af landsorganisationen, at det er landsorganisationen, der afgør, om udgiften skal afholdes, og at udgiften afholdes af landsorganisationen.

Tipsungdomsnævnets afgørelse og begrundelse

Den foreliggende sag vedrører spørgsmålet om, hvordan begrebet internationale aktiviteter skal forstås efter tilskudsbekendtgørelsens § 26, stk. 1, herunder navnlig om en given aktivitet, kan anses for at indebære, at kulturmødet mellem mennesker af forskellige nationaliteter var gennemgående og dominerende for aktiviteten.

Tipsungdomsnævnet har noteret, at afgørelsen fra DUF beror på en helhedsvurdering af den modtagne dokumentation. Det var efter det oplyste Tipsudvalgets vurdering, at kulturmødet ikke kunne anses for at være gennemgående og dominerende i aktiviteterne, jf. tilskudsbekendtgørelsen § 26, stk. 1.

Tipsungdomsnævnet finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte DUF’s konkrete vurdering af, hvorefter kulturmødet, der fandt sted som led i de pågældende aktiviteter, ikke kunne anses for at være gennemgående og dominerende, jf. tilskudsbekendtgørelsen § 26, stk. 1. 

Tipsungdomsnævnet stadfæster herefter DUFs afgørelse af 4. november 2025.

Tipsungdomsnævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

 

Med venlig hilsen

på Tipsungdomsnævnets vegne

 

Bente Hagelund

Formand