Årsberetning 2012

Forord
Tipsungdomsnævnets virksomhed
Bekendtgørelse nr. 810 af den 29. juni 2011 om ydelse af tilskud til sam-
fundsengagerende og foreningsengagerende ungdomsorganisationer samt retningslinjer for initiativstøtte

Tipsungdomsnævnets tilsyn med Dansk Ungdoms Fællesråd
Klagesager 2012
Dansk Ungdoms Fællesråds fordelingsregnskab
Tipsungdomsnævnets regnskab og budget
Sekretariatet


Bilag:

Lov nr. 696 af den 25. juni 2010 om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål med ikrafttræden den 1. januar 2012

Bekendtgørelse nr. 711 af den 13. august 2003 om et Tipsungdomsnævn

Bekendtgørelse nr. 959 af den 1. december 2003 om ændring af be-kendtgørelse om et tipsungdomsnævn

Bekendtgørelse nr. 810 af den 29. juni 2011 om ydelse af tilskud til sam-

fundsengagerende og foreningsengagerende ungdomsorganisationer samt retningslinjer for initiativstøtte

Forretningsorden

Tipsungdomsnævnets årsregnskab 2012

Tipsungdomsnævnets budget 2013

Oversigt over hvilke organisationer Dansk Ungdoms Fællesråd har uddelt støtte til samt med hvilke beløb

Forord
Hermed afgiver Tipsungdomsnævnet sin beretning om nævnets virksomhed i 2012.

Tipsungdomsnævnet blev oprettet for 18 år siden som følge af kritik af Dansk Ungdoms Fællesråds administration af tips- og lottomidlerne. Blandt andet blev det gennem retssager ved byret og landsret godtgjort, at kunstigt op-skruede medlemstal i flere tilfælde havde ført til uberettigede høje tilskud til nogle organisationer.

Ved en ændring af Tips- og lottoloven i 1995 blev der nedsat et uafhængigt nævn, Tipsungdomsnævnet, der blev tillagt en række selvstændige beføjelser blandt andet:

at udstede retningslinjer for midlernes fordeling

at påse at retningslinjerne overholdes

at godkende budget og regnskab for midlerne til Dansk Ungdoms Fællesråd samt

at behandle klager over Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelser.

Ved en ændring af Tips- og Lottoloven i 2003 blev det bestemt, at tipsmidlerne til ungdomsformål skulle fordeles af Dansk Ungdoms Fællesråd efter regler fastsat af Dansk Ungdoms Fællesråd og godkendt af Tipsungdomsnævnet.

Tipsungdomsnævnet er det eneste nævn af sin art. Tilsynet med fordelingen og anvendelsen af tipsmidlerne samt behandling af klagesager uden for ung-domsområdet varetages af styrelser inden for de pågældende ministerom-råder. Tipsungdomsnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden admi-nistrativ myndighed.

Tipsungdomsnævnets sekretariatsvirksomhed er siden 2006 blevet varetaget af Lett Advokatfirma. Sekretariatsfunktionen var med bistand fra Kammer-advokaten sidst i udbud i 2010.

Folketinget vedtog i 2010 en lovpakke om delvis liberalisering af spillemar-kedet med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2011. Lovens ikrafttræden blev dog udsat på grund af en statsstøttesag ved Europakommissionen om forskel i afgiftssatserne mellem visse fysiske spil og online spil. Imidlertid afgjorde Kommissionen, at der ikke var tale om ulovlig statsstøtte, hvorfor loven med nogen forsinkelse trådte i kraft den 1. januar 2012.

Fra 1. januar 2012 er lovgivningen om spil i Danmark samlet i føromtalte Ud-lodningslov, Lov 2010-06-25 nr. 696 samt i Spilleafgiftsloven Lov nr. 2010-06-25 nr. 698 og i Spilleloven, Lov nr. 2010-07-01 nr. 848.

Tipsungdomsnævnet skal nu i henhold til Udlodningsloven, § 4, stk. 3 bestå af et juridisk uddannet medlem, en statsautoriseret revisor og et ungdomssag-kyndigt medlem, som udpeges for en fireårig periode ad gangen og sammen-lagt højst for otte år. Kulturministeren udpeger Tipsungdomsnævnets formand blandt de tre medlemmer.

Kulturministeren udpegede i 2011 følgende tre medlemmer for en periode af fire år med mulighed for forlængelse i op til fire år:

Cand.jur. Hanne Bech Hansen som formand, statsautoriseret revisor Niels Thorning Villadsen som nævnsmedlem og højskoleforstander Kurt Villumsen som nævnsmedlem.

Tipsmidlerne - det vil sige overskuddet i Danske Spil A/S – fordeles i henhold til Udlodningslovens § 4, stk. 1. Den største del heraf (63,30%) går til støtte af ungdomsformål. Ifølge Finansloven for 2012 udgjorde overskuddet fra Danske Spil kr. 30.775.478, hvoraf kr. 19.480.877 gik til ungdomsformål.

Tipsungdomsnævnets virksomhed
Tipsungdomsnævnet er som nævnt i forordet nedsat i henhold til Udlodnings-loven, Lov nr. 2010-06025, nr. 696, jf. § 4, stk. 3.

Tipsungdomsnævnets virksomhed er ligeledes reguleret i Udlodningsloven, jf. § 4, stk. 2, 4 og 5. Loven er optrykt som bilag neden for.

Endvidere reguleres Tipsungdomsnævnets virksomhed af en forretningsorden. Forretningsordenen er indeholdt nedenfor som bilag.

I 2012 har der i Tipsungdomsnævnet været afholdt i alt fire møder.

Endvidere har Tipsungdomsnævnet afholdt to fællesmøder med Kulturstyrel-sen og Dansk Ungdoms Fællesråd.

Arbejdet med denne årsberetning er færdiggjort ultimo maj 2013.

Bekendtgørelse nr. 810 af den 29. juni 2011 om ydelse af tilskud til sam-fundsengagerende og foreningsengagerende ungdomsorganisationer samt retningslinjer for initiativstøtte
Dansk Ungdoms Fællesråd yder i henhold til denne bekendtgørelse tilskud til ungdomsorganisationer i Danmark. Bekendtgørelsen er optrykt som bilag nedenfor. Efter bekendtgørelsen yder Dansk Ungdoms Fællesråd tilskud til ungdomsorganisationer i Danmark, nemlig

Samfundsengagerende organisationer baseret på individuelle medlem-skaber.
Foreningsengagerende organisationer baseret på individuelle medlem-skaber.
Samfunds og foreningsengagerende organisationer baseret på kollektive medlemskaber.
Samfunds- eller foreningsengagerende organisationer, der ikke lever op til medlems- eller lokalforeningsdefinitionen.
Nystartede samfunds- eller foreningsengagerende organisationer.
Herudover yder Dansk Ungdoms Fællesråd anlægstilskud til landsorgani-sationer, der har modtaget driftstilskud de seneste fem år umiddelbart forud for tilskudsansøgningen, ligesom Dansk Ungdoms Fællesråd yder tilskud til initiativer og udviklingsarbejde til fremme af aktiviteter og projekter for og med børn og unge i og uden for foreningslivet, benævnt initiativstøtte.

Tipsungdomsnævnets tilsyn med Dansk Ungdoms Fællesråd
Som nævnt i forordet fører Tipsungdomsnævnet fører tilsyn med, at Dansk Ungdoms Fællesråd følger de i tilskudsbekendtgørelsen fastsatte regler for fordeling af ydelser og tilskud til ungdomsorganisationerne.

Tipsungdomsnævnet fører endvidere tilsyn med Dansk Ungdoms Fællesråd i relation til de tipsmidler, som Dansk Ungdoms Fællesråd modtager. Tilsyns-virksomheden består primært i en nærmere gennemgang af Dansk Ungdoms Fællesråds budget samt årsregnskab med henblik på en vurdering af, hvorvidt Dansk Ungdoms Fællesråds aktiviteter er inden for Dansk Ungdoms Fælles-råds formålsparagraf. Tipsungdomsnævnet kan, hvis det undtagelsesvis skøn-ner det nødvendigt, fastsætte størrelsen af det beløb, som Dansk Ungdoms Fællesråd kan anvende til administration og fordeling af tipsmidlerne og til varetagelse af opgaver af fælles interesse for sine medlemsorganisationer.

Dansk Ungdoms Fællesråd har i 2012 foretaget otte eksterne revisionskon-troller vedrørende udvalgte ungdomsorganisationers ansøgningsgrundlag. Tipsungdomsnævnet har gennemgået disse revisionskontroller og behandlet rapporterne i tilknytning hertil på sine møder. Alle otte revisionsrapporter var tilfredsstillende og gav ikke Nævnet anledning til bemærkninger.

Tipsungdomsnævnets kontrol af Dansk Ungdoms Fællesråd har ikke i 2012 givet anledning til kritik. Dette gælder såvel sagsbehandlingen, budgettet for 2013 samt Dansk Ungdoms Fællesråds overholdelse af Forvaltningsloven m.m.

Klagesager
Tipsungdomsnævnet har i 2012 modtaget seks nye klagesager og har i året ligeledes behandlet seks klagesager.

Af de seks behandlede sager, har de fire vedrørt bevillinger af driftstilskud og to vedrørte afslag på initiativstøtte. Tipsungdomsnævnet har stadfæstet fem af afgørelserne, og Dansk Ungdoms Fællesråd har af egen drift genoptaget en klagesag vedrørende bevilling af driftstilskud.

Klager over Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse skal indbringes for Tips-ungdomsnævnet senest fire uger regnet fra dateringen af den pågældende af-gørelse. I henhold til praksis lægges det til grund, at klager har modtaget Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse dagen efter afgørelsens date-

ring, idet Tipsungdomsnævnet samtidig lægger til grund, at brevet afsendes fra Dansk Ungdoms Fællesråd samme dag, som brevet dateres. Senest fire uger fra modtagelsen af klagen betyder således, at klagen skal være hos Tipsungdomsnævnet inden for normal kontortid, senest på selve fire ugers-dagen fra modtagelsen af afgørelsen. Klager, som modtages på fire ugers-dagen efter normal kontortid, betragtes son indleveret for sent. Klager har bevisbyrden for, at klagen er indbragt rettidigt. Tipsungdomsnævnets formand har dog i et enkelt tilfælde dispenseret fra klagefristen, da der var tale om en ganske kort overskridelse af fristen, og da der i øvrigt ikke var modstridende hensyn.

På Tipsungdomsnævnets hjemmeside (www.tipsungdomsnaevnet.dk) kan færdigbehandlede klagesager ses.

Dansk Ungdoms Fællesråds fordelingsregnskab
Dansk Ungdoms Fællesråd har i perioden 1. januar til 31. december 2012 be-vilget tilskud til 81 organisationer til deres drift og aktiviteter.

Som bilag til nærværende årsberetning er optrykt specificeret oversigt over, hvilke organisationer Dansk Ungdoms Fællesråd har uddelt støtte til samt størrelsen heraf.

I øvrigt henvises til Dansk Ungdoms Fællesråds hjemmeside www.Dansk Ungdoms Fællesråd.dk, hvor der kan læses nærmere om driftstilskud, anlægstilskud og initiativstøtte ydet i 2012.

Tipsungdomsnævnets regnskab og budget
Tipsungdomsnævnet har i 2012 haft udgifter på kr. 728.882. Heraf udgjorde vederlag til nævnsmedlemmerne kr. 155.114 og sekretariatsassistance inkl. moms kr. 550.000. Årsregnskabet 2012 er vedhæftet som bilag.

Tipsungdomsnævnets budget 2013 er på kr. 806.250 og er vedhæftet som bilag.

Sekretariatet
Sekretariatsfunktionen for Tipsungdomsnævnet varetages af LETT Advokat-partnerselskab, Rådhuspladsen 4, 1550 København V i henhold til kontrakt med Tipsungdomsnævnet.

København, den 7. maj 2013

Hanne Bech Hansen Niels Thorning Villadsen Kurt Villumsen

Formand